-
Menu
- FORSIDE
-
ROAGER
Expand
-
Roager Kirke
Expand
- Kirken
-
Fra kirkens historie
Expand
- Sct. Villehadus - den viljestærke kæmper 745-789
- Søren Jensen Skive, præst i Roager 1639-1675
- Pastor Bruuns enkesæde i Rib ( A.C. Bruun, præst i Roager 1791-1824)
- Andreas Frisch Hønne sognepræst i Roager 1824-1860
- Høhne, Koch og Kylling
- Charitas Bischoff. En præstekones hårde år i Roager 1874-1895
- Von Fischer-Benzon, sognepræst i Roager 1896-1917
- Jes Lind - almuemand med kunstnersjæl 1842-1923
- Historien om et P. Nicolaisen maleri
- Menighedsråd
- Gravtakster Roager Kirkegård
-
Roager Kirke
Expand
- SPANDET Expand
- REJSBY Expand
- GUDSTJENESTER
- KIRKELIGE HANDLINGER Expand
- KIRKEBLAD
- KONTAKT Expand
Døbefont
Døbefonten er senromansk, af granit. Den hører til en lille gruppe vestslesvigske løvefonte (ligesom Rejsby kirkes døbefont). Mellem fire fremspringende hoveder er der mod nord to løver, mod vest og syd drage og grif, mod øst to drager; herunder et bælte med en dobbelt bølgeranke. På fodens øvre skråkant er der to fremspringende mandshoveder på tynd hals over en lilje, hvert flankeret af løve og drage, de første med halerne over ryggen.
... hvorfor er der løver på døbefonten?
På hen ved 200 jyske granitfonte er forskellige varianter over løvemotivet hugget i højt eller lavt relief. Ofte drejer det sig om såkaldte dobbeltløver, dvs. to løvekroppe, der deles om ét hoved.
Løvebilledet anvendes adskillige steder som metafor for Gud i Det Gamle Testamente. Derfor symboliserer løven Kristi guddommelige væsen. I Det Nye Testamente, i Johannes Åbenbaring beskrives Jesus som Judas løve (Åb 5,5). Løven som symbol for Kristus fik betydning den tidlige kristendom, hvor den repræsenterede Kristi to naturer, sådan at løvens forreste halvdel symboliserede hans guddommelige natur og den bageste halvdel hans menneskelige natur.
Løven kan også symbolisere det destruktive eller onde. I første Peters brev står der således: Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen (1 Pet. 5,8-9)
Løven kan også symbolisere det destruktive eller onde. I første Peters brev står der således: Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen (1 Pet. 5,8-9)
Vidste du …
- at de jyske granitdøbefonte indtager en særstilling i europæisk døbefontstradition.
- at før reformationen var fontens plads i kirkens vestlige del, ved døren. I dag er den som regel placeret i kirkens østlige del i nærheden af kirkens kor og alter.
- at ordet font stammer fra latin, fons, der betyder kilde
Dit hoved du bukke!
Din sjæl sig neddukke,
for aldrig at dø, i livskildesø,
hvor rosen på rand ikke falmer!
Ved dåben opgror af paradisjord
de dejlige evighedspalmer.
Sådan lyder et vers fra Grundtvigs Sov sødt, barnlille, der ikke er medtaget i salmebogens version (DDS 674).