Døbefonten er senromansk, af granit. Den hører til en lille gruppe vestslesvigske løvefonte (ligesom Rejsby kirkes døbefont). Mellem fire fremspringende hoveder er der mod nord to løver, mod vest og syd drage og grif, mod øst to drager; herunder et bælte med en dobbelt bølgeranke. På fodens øvre skråkant er der to fremspringende mandshoveder på tynd hals over en lilje, hvert flankeret af løve og drage, de første med halerne over ryggen.

På hen ved 200 jyske granitfonte er forskellige varianter over løvemotivet hugget i højt eller lavt relief. Ofte drejer det sig om såkaldte dobbeltløver, dvs. to løvekroppe, der deles om ét hoved. 

Løvebilledet anvendes adskillige steder som metafor for Gud i Det Gamle Testamente. Derfor symboliserer løven Kristi guddommelige væsen. I Det Nye Testamente, i Johannes Åbenbaring beskrives Jesus som Judas løve (Åb 5,5). Løven som symbol for Kristus fik betydning den tidlige kristendom, hvor den repræsenterede Kristi to naturer, sådan at løvens forreste halvdel symboliserede hans guddommelige natur og den bageste halvdel hans menneskelige natur.
Løven kan også symbolisere det destruktive eller onde. I første Peters brev står der således: Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen (1 Pet. 5,8-9)